Vestervænget er en ejerforening på Johan Kellers Vej i Sydhavn i området Bavnehøj. Vestervænget ligger i den lukkede ende af vejen op mod Vestre Kirkegård, tæt på Sydhavn station og stoppesteder til tre buslinjer.
Bestyrelsen
Bestyrelsen består af fem frivillige medlemmer af foreningen, heraf suppleanter, der behandler spørgsmål vedr. forvaltningen af ejendommen.
Bestyrelsen forsøger at besvare spørgsmål så hurtigt som muligt. I visse tilfælde er det dog nødvendigt at vende spørgsmål på bestyrelsesmøde, hvorfor der kan gå op til en måned før mail besvares. Kontakt eventuelt administrator Adam Frimann på adf@cej.dk hvis spørgsmålet ikke kræver bestyrelsens stillingtagen. Du kan med fordel søge efter svar her på hjemmesiden eller besøge siden for spørgsmål og svar.
Medlemmer af bestyrelsen
Lise Skjøt Møller
Konstitueret formand På valg i 2026
Nana Brøchner Andrés Seedorff
Bestyrelsesmedlem På valg i 2026
Else Melchiorsen
Bestyrelsesmedlem På valg i 2025
Lars Møller Jensen
Bestyrelsesmedlem På valg i 2024
Thor Larholm
Bestyrelsesmedlem På valg i 2025
Historie
Dagligvarebutik, cafeer og pizzarier findes lige om hjørnet sammen med vuggestue, børnehave og skole foruden Bavnehøjhallen med et friluftsbad. Til disse eksempler kan tilføjes nærheden til den ældre del af Sydhavn med flere butikker, kulturhus foruden skaterparken i den anden ende af Enghavevej.
Eksempel på plantegning af lejlighed på 59 kvm
Vestervængets to karréer blev opført i 1935 efter arkitekt P. Søgaard Petersens tegninger af KAB. Efter sigende ville han hermed bevise, at der kunne bygges gode arbejderboliger. Vestervænget indeholder i alt 300 lejligheder, hvoraf de 270 er med 2 værelser, køkken og bad. I opgangene nær gavlene er lejlighederne større. Stuelejlighederne har en lille forhave tilknyttet, mens to tredjedel af de øvrige lejligheder har en karnap mod gaden, og den sidste tredjedel en altan. Bortset fra stueetagerne er der altan i alle lejligheder mod gårdsiden.
I gårdene er der et haveareal til fælles brug, ligesom der er et lille vaskeri med vaskemaskiner og tørretumblere i begge karréer samt tørrerum. Til fælles brug og leje af beboerne er et beboer-/selskabslokale og et hobbyrum.
Vestervænget er opført tæt på Vestre Kirkegaard på en grund, som KAB havde købt af Københavns Kommune.
Nedenfor kan du læse om ejendommen i KAB’s boligbog fra 1935:
Frihedskæmpere på Johan Kellers Vej i 1945. Fra Nationalmuseets arkiv.